Slangerupscenen modtog Det Gode Liv prisen 2011 - "Gi' et skulderklap"
Frederikssund kommunes borgmester indstillede foreningen til modtagelse af 5.000 kr. ”Gi´et skulderklap” , med følgende begrundelse:
Teaterarbejde og amatørteater er gode eksempler på udviklende og involverende aktiviteter, der på en gang glæder aktørerne og fornøjer publikum.
At fastholde og nytænke teatret er en særlig udfordring, og Slangerupscenens arbejde med børn og unge viser på bedste vis, hvordan denne opgave kan gribes an.
Den enkeltes kreativitet og talent udfordres, og evnen til at indgå i det fællesskab, som en god forestilling kræver, sikres ved at inddrage de unges egne ideer. Med det udgangspunkt er en række spektakulære forestillinger med unge teatertalenter løbet over Slangerupscenen.
Nordea skrev:
Også de gør en forskel og fik et skulderklap
Tirsdag aften var ca. 80 mennesker samlet i Nordea i Roskilde. Anledningen var, at 15 foreninger i fik Det gode liv-prisen "Gi´ et skulderklap" fra Nordea-fonden.
Det var Forenings Danmark for fuld damp og det emmede af frivillige der hver på deres måde gør en forskel for det de nu brænder for.
Nordea bad i juni måned borgmesteren i Frederikssund, Egedal, Roskilde, Lejre og Greve om, at hjælpe os med at spotte og indstille lokale foreninger eller initiativer til at modtage "Gi´ et skulderklap" på 5.000 kr. fra Nordea-fonden.
Tilsammen blev der uddelt 75.000 kr. og det fylder ikke meget på 15 check, men 5.000 kr. betyder sammen med borgmesterens påskønnelse rigtig meget for den enkelte modtager.
|